Se 'Captain Marvel' og bliv klogere på superheltens historie

Er du vild med superhelte og tegneserier? Så glæd dig til d. 10. marts, hvor Nordisk Film Biografer Aarhus C viser 'Captain Marvel' inkl. intro af en tegneserie-ekspert!

Tror du også, at superhelte kun er for unge teenagedrenge med vild fantasi? Tro om igen! Superheltene og filmene om dem handler i virkeligheden om det moderne liv og filosofien bag det.

I 1933, mens krisen kradser og nazisterne overtager magten i Tyskland, sidder to jødiske teenagere i Cleveland, Ohio, og skriver en anden slags historie – en superhistorie. Sammen skaber de tegneseriehistoriens første superhelt, og i 1938 falder Superman for første gang ned fra himlen og giver menneskeheden håb om en bedre verden.

I 2019 er vores interesse for superhelte større end nogensinde. Marvel og Disney står bag et af verdens største sammenhængende filmuniverser - og den 6. marts får det univers sin første kvindelige hovedperson i 'Captain Marve'l. Men hvorfor er de kappeklædte helteskikkelser så dragene for os? Hvorfor var det lige i trediverne, de opstod? Hvad siger vores kærlighed til heltene om vores eget liv og tid? Og hvorfor er netop Captain Marvel den frelser, jorden og universet har brug for?

Alt dette kan du blive klogere på, når vi får besøg af filosof og tegneserie-ekspert Carsten Fogh Nielsen, der forud for filmvisningen indleder med at give os superheltens filosofihistorie.

Arrangementet er i samarbejde med Folkeuniversitetet og Århundredets Festival. Det hele starter kl. 15.30 med filmstart kl. 16.00, og billetter sælges for 120 kr. pr. stk. Lyder det som noget for dig? Så find dine billetter i menuen til højre.

Vi glæder os til at se dig!