Support

Velkommen til Nordisk Film Biografers supportside

Her kan du finde svar om stort og småt inden dit næste biograf besøg. Finder du ikke den information du søger, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til os.

Vi ønsker dig rigtig god fornøjelse i biografen!

Paragraphs

Refundering

Hvordan refunderer jeg min billet?

Vi kan godt refundere eller ombytte billetter, til ordinære forestillinger. Det skal ske ved personligt fremmøde i den biograf, hvortil billetten er købt, inden forestillingens start, medbringende billed-id samt det kreditkort, som købet er foretaget på. 

Købte billetter til koncerter, foredrag, live events broadcastet via satellit, galla premierer og særarrangementer refunderes ikke.

Hvis du har købt billetter via din BIOPLUS profil og der er mere end 2 timer til forestillingens start, kan du refundere billetter til ordinære forestillinger fra din profil. Dette gøres således:

1) Gå gennem en browser på nfbio.dk og log ind med dine oplysninger.

2) Hvor der før stod ”log ind” står der nu ”min profil”. Når du trykker på ”min profil” skal du vælge ”se profil”.

3) Tryk på knappen ”refunder” til den forestilling, som du ønsker at refundere.

Pengene går retur efter 3-5 bankdage. Ved anvendelse af Mastercard kan der gå op til 30 dage før pengene igen er retur.

Hvis du har anvendt et gavekort eller gavebilletter, skal du besvare din mail med bekræftelse på refunderingen og anmode om at få tilsendt nyt produkt. Dette sker ikke automatisk. Det vil kun være et eventuelt tillæg du vil få retur med det samme. 

OBS. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på refunderingen til din mailadresse, skal du ringe inden filmstart for at sikre dig, at refunderingen er foretaget korrekt.

Har du ikke købt billetter med en BioPlus profil og er forhindret i at refundere billetter i biografen, skal du kontakte os telefonisk INDEN forestillingen starter på 70131211 (du kan se vores åbningstider under "kontakt os") og høre om dine muligheder. 

Billetter kan ikke ombyttes eller refunderes alene ved at skrive til biografen.

 

Jeg har købt til den forkerte biograf, spilletid, dato eller placering

Vi kan godt refundere eller ombytte billetter, til ordinære forestillinger. Det skal ske ved personligt fremmøde i den biograf, hvortil billetten er købt inden forestillingens start medbringende billed-id samt det kreditkort, som købet er foretaget på.  

Købte billetter til koncerter, foredrag, live events broadcastet via satellit, galla premierer og særarrangementer refunderes ikke.

Hvis du har købt billetter via din BIOPLUS profil, og der er mere end 2 timer til forestillingens start, kan du refundere billetter til ordinære forestillinger fra din profil.  
Dette gøres således:

1) Gå gennem en browser på nfbio.dk og log ind med dine oplysninger.

2) Hvor der før stod ”log ind” står der nu ”min profil”. Når du trykker på ”min profil” skal du vælge ”se profil”.

3) Tryk på knappen ”refunder” til den forestilling, som du ønsker at refundere.

Pengene går retur efter 3-5 bankdage. Ved anvendelse af Mastercard kan der gå op til 30 dage før pengene igen er retur.

OBS. Hvis du ikke modtager en bekræftelse på refunderingen til din mailadresse, skal du ringe inden filmstart for at sikre dig, at refunderingen er foretaget korrekt.
 

Billetter kan ikke ombyttes eller refunderes ved at ringe eller skrive til biografen.

Program & Spilletider

Hvorfor kan jeg ikke se filmprogram længere ud i fremtiden?

Vores program opdateres hver mandag eftermiddag med en uges længere program. Vi har ikke programmet længere, da vi tilstræber at sætte de mest populære film i de størst mulige sale, og det er ikke altid til at forudsige.

Hver mandag eftermiddag vil programmet derfor ligge samlet 10 dage ud i fremtiden(til og med onsdag i den efterfølgende uge). Kigger du på vores program en søndag, vil du derfor kun kunne se programmet til og med den kommende onsdag.

Vi viser forståelse for, at du ønsker at planlægge længere ud i fremtiden, hvis du kommer med en større gruppe (min. 15 personer), som for eksempel en skoleklasse eller virksomhed. Hvis dette er tilfældet vil vi gerne undersøge jeres muligheder og I er derfor mere end velkomne til at sende os en mail med en forespørgsel på biograf, filmønske, dato, spilletid og antal gæster.

Hvis du ønsker at arrangere en børnefødselsdag, kan du læse mere om det her: Børnefødselsdag 

Hvordan finder jeg BabyBio?

Vi har BabyBio i mange af vores biografer. Det er forskelligt fra biograf til biograf, hvor hyppigt BabyBio-visningerne er på. Derfor kommer der herunder en oversigt over hvilke biografer der har BabyBio og hvornår. 
Da BabyBio bliver afholdt om torsdagen, vil programmet først være tilgængeligt mandag sen eftermiddag i samme uge. 

  • Falkoner - hver torsdag
  • Field's - hver torsdag
  • Aalborg City Syd - torsdag i ulige uger
  • Esbjerg Broen - torsdag i ulige uger
  • Herning - Den 2. torsdag i måneden
  • Hillerød - torsdag i ulige uger
  • Aarhus C - tirsdag i ulige uger
  • Lyngby - første torsdag i måneden
  • Trøjborg - torsdag i lige uger

Ved nedenstående biografer gælder det, at ved egnede film, er der BabyBio én gang om måneden. Det vil være en torsdag. Der kan derfor godt være måneder, hvor der ingen BabyBio-visninger er.

  • Nykøbing F
  • Taastrup
  • Viborg
  • Næstved
  • Frederikssund
  • Kolding
  • Køge
  • Odense
  • Randers
  • Waves

*OBS  - Der er ikke BabyBio i skoleferier, som sommerferie, efterårsferie i uge 42, juleferie og vinterferie i uge 7+8

Hvordan finder jeg SeniorBio?

Vi har SeniorBio i udvalgte biografer. Det er forskelligt fra biograf til biograf hvor hyppigt SeniorBio-visningerne er på. Derfor kommer der herunder en oversigt over hvilke biografer der har SeniorBio hvornår. 
Da SeniorBio bliver afholdt forskellige dage i ugen, vil programmet somme tider først være tilgængeligt mandag sen eftermiddag i samme uge. 

  • Randers - 1. og 3. torsdag i måneden
  • Nykøbing F - sidste torsdag i måneden
  • Waves - første fredag i måneden
  • Taastrup - første onsdag i måneden

Billetprisen kan du se ved at trykke ind på forestillingen. 

 

Køb af billetter

Hvordan anvender jeg min Biografklub Danmark kode?

Først skal du via en browser gå på vores hjemmeside; www.nfbio.dk eller downloade vores app Nfbio til iOS eller Android. 

Indløsning på hjemmeside

Når du har valgt biograf, dato, film og tidspunkt og er kommet ind, hvor du skal vælge pladser gør du følgende: 

1) Vælg antal billetter.

2) Vælg pladserne du ønsker på salsoversigten. 

3) Under fanen "Ekstra muligheder", står der "Indløs kupon" her trykker du på rubrikken "Indløs", hvor du kan indtaste din kode på din Biografklub Danmark kupon. Koden vil være 10-17 cifre lang og starte med tallet "9" eller bogstaverne "BKD" hvis du anvender tastselvkoden. Du skal indtaste én kode af gangen. Når koden er indtastet trykker du på "Tilføj". Ønsker du at taste flere koder, kan du taste en ny kode når den første kode har registreret sig.

4) Derpå klikker du "Tilføj" og dernæst "Næste". Så bliver du omdirigeret til købssiden, hvor du indtaster dine betalingsoplysninger, samt mailadresse og telefonnummer. 

Hvis du har en BIOPLUS profil på vores side nfbio.dk, kan du med fordel logge dig ind, før du begynder at købe billetter, da du derefter vil kunne se dit køb på din profil. 
Har du ikke en profil, skal du på købssiden vælge fanen "uden profil" og færdiggøre købsprocessen med de oplysninger systemet beder dig om at udfylde. 

Indløsning i app

Når du har valgt biograf, dato, film og tidspunkt og er kommet ind, hvor du skal vælge pladser gør du følgende: 

1) Vælg antal billetter.

2) Vælg pladserne du ønsker på salsoversigten. 

3) Lige inden du vælger pladser står der "Indløs Kupon". Klik her og bliv dirigeret videre, hvor du kan indtaste stregkoden på din Biografklub Danmark kupon. Koden vil være 10-17 cifre lang og starte med tallet 9 eller bogstaverne "BKD" hvis du anvender tastselvkoden. Du skal indtaste én kode af gangen. Ønsker du at indløse flere koder, kan du taste en ny kode når den første kode har registreret sig.

4) Derpå klikker du "Tilføj" og dernæst "Videre". Så bliver du omdirigeret til købssiden, hvor du indtaster dine betalingsoplysninger, samt mailadresse og telefonnummer. 

Hvis du har en BIOPLUS profil, kan du med fordel logge dig ind, før du begynder at købe billetter, da du derefter vil kunne se dit køb på din profil i appen. 
Har du ikke en profil, skal du på købssiden vælge fanen "uden profil" og færdiggøre købsprocessen med de oplysninger systemet beder dig om at udfylde. 

 

Hvordan anvender jeg min gavebillet eller gavekort?

Først skal du via en browser gå på vores hjemmeside; www.nfbio.dk eller downloade vores app Nfbio til iOS eller Android. 

Indløsning på hjemmeside

Når du har valgt biograf, dato, film og tidspunkt og er kommet ind, hvor du skal vælge pladser gør du følgende: 

1) Vælg antal billetter.

2) Vælg pladserne du ønsker på salsoversigten. (Dine pladser er hvide)

3) Under fanen "Vælg billetter", står der "Ekstra muligheder" her trykker du på rubrikken "Indløs", hvor du kan indtaste din kode. Koden finder du under stregkoden eller QR koden på selve billetten*. Koden vil være 12-17 cifre lang og typisk starte med "4" ”5”, ”7”, ”8” eller ”GBT”. Du skal indtaste én kode af gangen. Ønsker du at taste flere koder, kan du taste en ny kode når den første kode har registeret sig.

* Til Smartbox brugere
På dit produkt er der en kode som hedder ”gavekortskode”, vi gør opmærksom på, at det ikke er denne kode, som du skal anvende, men nummeret under QR koden på selve billetten, som starter med 55 eller 402.

* Til gavekorts brugere
Hvis din kode starter med 8 vil det være et gavekort på et beløb du har. Her gør vi opmærksom på, at du ikke kan anvende et gavekort, som overstiger det beløb, som du søger at købe for. Som løsning kan du derfor købe dine billetter på almindelig vis og ved fremvisning af gavekortet i biografen få refunderet dit udestående. Vi ved, at det ikke er en optimal løsning og vi arbejder derfor på at finde en bedre.
Det er også muligt du har et gavekort som starter med 61 - dette skal indløses på betalingssiden og kan godt bruges selvom gavekortets beløb overstiger det samlede beløb, som skal betales. Her vil der blot være det resterende tilbage på samme gavekort. 

4) Derpå klikker du "Tilføj" og dernæst "Næste". Så bliver du omdirigeret til købssiden, hvor du indtaster dine betalingsoplysninger, samt mailadresse og telefonnummer. 

Hvis du har en BIOPLUS profil på vores side nfbio.dk, kan du med fordel logge dig ind, før du begynder at købe billetter, da du derefter vil kunne se dit køb på din profil. 
Har du ikke en profil, skal du på købssiden vælge fanen "uden profil" og færdiggøre købsprocessen med de oplysninger systemet beder dig om at udfylde. 

Indløsning i app

Når du har valgt biograf, dato, film og tidspunkt og er kommet ind, hvor du skal vælge pladser gør du følgende: 

1) Vælg antal billetter. (Dine pladser er hvide)

2) Vælg pladserne du ønsker på salsoversigten ved at trykke på dem. Hvis du har problemer med at vælge, kan du zoome ind, så er det lidt lettere.

3) Nedenunder hvor du vælger pladser står der "Indløs Kupon" her trykker du på rubrikken "Indløs", hvor du kan indtaste din kode. Koden finder du under stregkoden eller QR koden på selve billetten. Koden vil være 12-17 cifre lang og typisk starte med "4", ”5”, ”7”, ”8” eller ”GBT”. Du skal indtaste én kode af gangen. Ønsker du at taste flere koder, kan du taste en ny kode når den første kode har registeret sig.

* Til Smartbox brugere
På dit produkt er der en kode som hedder ”gavekortskode”, vi gør opmærksom på, at det ikke er denne kode, som du skal anvende, men nummeret under QR koden på selve billetten, som starter med 55 eller 402.

* Til gavekorts brugere
Hvis din kode starter med 8 vil det være et gavekort du har. Her gør vi opmærksom på, at du ikke kan anvende et gavekort, som overstiger det beløb, som du søger at købe for. Som løsning kan du derfor købe dine billetter på almindelig vis og ved fremvisning af gavekortet i biografen få refunderet dit udestående. Vi ved, at det ikke er en optimal løsning og vi arbejder derfor på at finde en bedre.

4) Derpå klikker du "Tilføj" og dernæst "Videre". Så bliver du omdirigeret til købssiden, hvor du indtaster dine betalingsoplysninger, samt mailadresse og telefonnummer. 

Hvis du har en BIOPLUS profil, kan du med fordel logge dig ind, før du begynder at købe billetter, da du derefter vil kunne se dit køb på din profil i appen. 
Har du ikke en profil, skal du på købssiden vælge fanen "uden profil" og færdiggøre købsprocessen med de oplysninger systemet beder dig om at udfylde. 

 

 

 

 

 

Ledsagekort/kørestolsplads

Ledsagekort

Hvis du anvender ledsagekort kan du ringe på: 70 13 12 11 i vores åbningstid og få hjælp til at lave en reservation. I telefonen siger vi det ikke længere er muligt at reservere billetter, men du skal blot blive hængende og oplyse, at du anvender ledsagekort, og det er derfor du ringer.

Ledsageren kommer gratis ind og ledsagekortet fremvises ved kiosk eller billetsalg 30 minutter før forestillingen starter når billetterne afhentes. Efter anbefaling fra Danske Handicaporganisationer skal en ledsager være fyldt 14 år for at få adgang med ledsagerkort.

Billetterne skal afhentes sammen med den person som ledsagekortet er udstedt til.

Kørestolsplads

Du kan altid ringe og reservere, hvis du skal bruge kørestolspladsen ved at oplyse det i telefonen. Det er dog også muligt at købe pladsen online. Ved køb af pladsen dukker der en boks op, hvor du skal godkende, at du godt ved, at der ikke er et sæde, men plads til kørestol.

Hvis du har problemer kan du altid ringe til os og få hjælp.

Hvorfor kan jeg ikke reservere billetter?

Vi har fjernet muligheden for at foretage reservationer af billetter. Det gælder både telefonisk, online og ved fysisk fremmøde i biografen.

Vi oplevede desværre, at 30-40 procent af alle reservationer ikke blev afhentet. Det betød, at du som gæst kunne opleve, at sidde på mindre gode pladser i vores sale mens pladserne, du allerhelst ville have haft stod tomme.

Vi har samtidig tidligere haft udvalgt dage og film, hvor man kun kunne købe billetter. Vi oplevede her et væsentlig bedre flow i biografen med mindre kø i både billetsalg og kiosk, hvilket forbedrede biografoplevelsen for vores gæster.

Hvis du ønsker at anvende vouchers kan både Biografklub Danmark kuponer, gavebilletter og gavekort indløses i vores app Nfbio eller på nfbio.dk. Du finder en guide til, hvordan de indløses i punkterne herunder. 

Skoleforestillinger

En biograffilm kan være oplagt at inddrage i undervisning i skoler og gymnasier – eller som fritidsaktiviteter i klub og SFO. Vi undersøger derfor også altid mulighederne for at kunne planlægge en tur i biografen for jer.

Hvis forestillingen er før kl. 16.30 i hverdage og det er skolen/institutionen som betaler, så kan vi tilbyde skolepris til 80 kr. pr. stk. (Tillæg ved 4DX, 3D film og forlænget spilletid). Denne pris kan kun tilbydes hvis i bliver 15 personer eller derover.
Skoletilbuddet gælder ikke i skolernes ferier (vinterferien, påskeferien, sommerferien, efterårsferien og juleferien).

Hvis du er interesseret i en skoleforestilling kan du sende en mail til: support [at] nfbio.dk, hvor du som emne skriver ”skoleforestilling” og udfylder følgende:

Hvilken biograf drejer det sig om?

Hvilken film vil I gerne se?

Hvilken dato og tid kan I have filmstart? (fremmøde er altid 30 minutter før filmstart)

Hvor mange personer drejer det sig om?

Hvilket telefonnummer kan vi lægge en reservation i?

Hvordan køber jeg mere end 9 billetter?

Det er ikke muligt at købe mere end 9 billetter online. Hvis du skal bruge mere end 9 billetter, så kan du altid ringe til os på 70 13 12 11 i vores åbningstid hvor vi kan hjælpe dig til, hvordan du får billetter. 

Hvis I er flere end 15 personer, så hører vi altid gerne fra jer i god tid.

 

Billettyper og tillæg

Billettyper

Børnebilletter gælder for børn i alderen 2-11 år og tilbydes alle dage til forestillinger før kl.18.00.

Seniorbilletter gælder for voksne fra 65 år og tilbydes mandag til fredag til forestillinger før kl.18.00.
 

Tillæg

Ved forlænget spilletid eller helaftensfilm er der tillæg på filmtitlen, men der kan også forekomme tillæg ved udvalgte titler. Dette er ikke noget vi vælger hos Nordisk Film Biografer, men noget som kommer på fra filmselskabets side. Derfor vil du også opleve at skulle betale dette tillæg når du anvender dine gavebilletter på vores hjemmeside, da gavebilletten udelukkende dækker prisen til en ordinær visning uden tillæg.

Forlænget spilletid  +10 kr.
Spillelængde 2 timer og 15 minutter - 2 timer og 29 minutter 
 

Helaftensfilm +20 kr.
Spillelængde 2 timer og 30 minutter eller længere

Kan jeg spare penge ved at købe billetten online?

Ja, det kan du. Fra januar 2024 tillægges der 10 kr. pr. billet, hvis man vælger at købe direkte i biografen.   

Man kan altid vælge at købe online istedet - også mens man står i biografen.

Generelle spørgsmål & svar

BIOPLUS

Det er muligt at blive medlem af Nordisk Film Biografer ved gratis at tilmelde sig vores BIOPLUS. Du kan tilmelde dig her: Bliv BIOPLUS medlem | Nordisk Film Biografer (nfbio.dk)

Som medlem har du mulighed for at se dine købte billetter på din profil, samt downloade billetterne og refundere dem, hvis der er mere end 2 timer til forestillingens start. 

Du vil som medlem også være blandt de første til at modtage mails med tilbud og events. 

Læs mere om medlemsbetingelserne her: https://www.nfbio.dk/medlemsbetingelser-bioplus-unlimited 

 

Mine gavebilletter/gavekort er udløbet

Har du gavebilletter eller gavekort, som er udløbet, kan vi erstatte produktet, hvis det er under et år siden det udløb og produktet ikke har været anvendt eller tidligere erstattet. 

Hvis du sender os tallene under stregkoderne/QR-koderne påtrykt selve billetterne inde i pakken (de flade pap-pakker åbnes i toppen). Du må meget gerne både nedskrive dem og sende et billede af dem til følgende mailadresse: support [at] nfbio.dk

Koderne er 12-17 cifre lange og starter med én af følgende muligheder; 7011, 7021, 5508, 5553, 5038, 5039, 5098, 5099. Pakker købt fysisk i biografen starter med GBT eller GBC efterfulgt af en talrække. Gavekort på beløb starter med 8.

Dit nye produkt vil blive sendt til den mailadresse du skriver til os fra og være digitalt. 

Vi gør opmærksom på, at vi har mange henvendelser om udløbne gavekort/gavebilletter, og at vi arbejder så hurtigt vi kan, så alle kan få erstattet deres billetter. Vi håber derfor, du vil væbne dig med tålmodighed indtil du hører fra os igen. 

Glemte sager

Hvis du har glemt noget i en af vores 23 biografer, kan du henvende dig i den aktuelle biograf i åbningstiden og høre om det er fundet. Alternativt kan du kontakte biografen direkte på mail eller ringe til os. 

Censur regler

Vi følger Medierådets vurdering af de film og trailers vi viser. 

Der er fire markeringer som er:

Tilladt for alle

Tilladt for alle, frarådes børn under 7 år

Tilladt for børn fra 11 år - børn ledsaget af en voksen over 18 år, kan se film med denne markering ned til 7 års alderen.

Tilladt for børn fra 15 år - børn ledsaget af en voksen over 18 år, kan se film med denne markering ned til 7 års alderen.

Læs mere på Medierådet om censur her: https://www.medieraadet.dk/
 

Må babyer komme med i biografen?

I vores biografer skal børn være over 2 år for at komme med i salen – det gælder også til børnefilm selv om man her ellers kan forvente et vist støjniveau. Årsagen til dette er, at vi desværre har dårlige erfaringer med grædende spædbørn i salene, som er til stor gene for andre - voksne som børn.

Vi har derfor som alternativ babybio, hvor de helt små kan medbringes i salen. Det er dog typisk om formiddagen og ikke nødvendigvis børnefilm, som vi her viser. Men vi må her fastholde, at der er for store gener for vores andre gæster med babyer til de almindelige forestillinger. Så man må desværre som familie her finde en anden løsning.

Undertekster på danske film?

Som hovedregel har vi danske undertekster på danske film. Der kan være få undtagelser, som fx nogle børnefilm eller få titler, hvor der ikke er undertekster.

Du kan altid se på filmens profil, om den vises med danske undertekster. Informationen står nederst i filmens omtale.

Jeg kan ikke logge på min profil på nfbio.dk

Du kan vælge "glemt kodeord", indtaste din mailadresse og herefter modtager du en mail med et link, hvor du kan nulstille dit kodeord og logge på igen. Husk at kigge i "uønsket post" i din mail, hvis du ikke har modtaget mailen. 

Hvis du stadig har problemer med at logge på, kan du kontakte os på support [at] nfbio.dk

Hvordan opsiger jeg min BIOPLUS profil?

Hvis du som medlem ønsker at opsige din BIOPLUS profil, skal du følge disse steps:

  1. Log ind på din profil på nfbio.dk
  2. Vælg "Se Profil"
  3. Vælg "Rediger profil"
  4. Scroll ned i bunden af siden og vælg "Opsig Konto"
  5. Du modtager nu en mail, hvor du skal bekræfte din opsigelse (kig gerne under spam/uønsket post, da mailen somme tider ender her)
  6. I mailen er der et link som du skal trykke på
  7. Din profil er nu opsagt

 

Hvor henter jeg nfbio app'en?

For at downloade vores app skal du gå i din mobilbutik til iOS eller Android og søge på ”nfbio”, som er navnet på vores app.

Du kan anvende følgende link, til at hente appen til din enhed:

 

iOS

Klik her

 

Android

Klik her

Kontakt os

Vores Servicecenter holder åbent på telefonen følgende tider*

Mandag – onsdag: 13.00-16.00

Torsdag – fredag: 13.00-19.00 

Lørdag: 11.00-19.00

Søndag: 11.00-17.30
 

*Vi har ændrede åbningstider følgende dage om året:

D. 24.-25.-26. december
Lukket

D. 31. december
Lukket

D. 1. januar 
Lukket

 

Du kan kontakte os på telefon: 70 13 12 11

Eller sende en email til: support [at] nfbio.dk (support[at]nfbio[dot]dk)