Wicked Little Letters
I komedien 'Wicked little Letters' bliver indbyggerne i landsbyen Little Hampton pludseligt ofre for en række skandaløse breve.
En efter en modtager de pæne borgere små modbydelige beskeder med et sprogbrug, som selv den værste havnearbejder ville modsætte sig.
Mistanken falder straks på den viltre Rose, men er det nu også hende, der står bag?
Da Rose risikerer at miste forældreretten over sin lille datter, beslutter en gruppe af byens kvinder sig for at opklare mysteriet om afsenderen bag de mystiske breve.
'Wicked Little Letters' er en charmerende britisk feel good-film med Olivia Colman og Jessie Buckley i de to bærende roller.