The Way Way Back

Aldergrænse
Tilladt for alle
Filmlængde
1 time 43 min
Original titel
The Way Way Back
Anmeldelser: (915 votes 77.13%)
Premiere
Instruktør
Jim Rash
Nat Faxon
Skuespillere
Liam James
Steve Carell
Toni Collette
AnnaSophia Robb
Amanda Peet
Sam Rockwell
Zoe Levin
Allison Janney
Vis flere detaljer

I 'The Way Way Back' er den introverte og lidt underkuede 14-årige Duncan tvunget til at tilbringe sommerferien med sin mor Pam, hendes nye, krævende kæreste Trent og hans datter Steph.

Det er ikke helt nemt for Duncan at få den nye familiekonstellation til at fungere, men redningen kommer, da han møder Owen, som lever det fede, frie liv og arbejder som opsynsmand i vandlandet Water Wizz.

Owen husker med det samme, hvor svært det er at være teenager og tilbyder Duncan et sommerferiejob. Pludselig bliver det, der tegnede til at blive den værste ferie i Duncans liv, til den bedste sommer nogensinde.

Liam James, der spillede John Cusacks søn i katastrofefilmen ’2012’ (2009), har hovedrollen som Duncan, mens Amanda Peet, der portrætterede hans mor i føromtalte film, også har en rolle i ’The Way Way Back’.

'The Way Way Back' er instrueret og skrevet af forfatterne bag den Oscar-vindende ’The Descendants’ fra 2011, men stilen minder i lige så høj grad om indie-perler som ’Little Miss Sunshine’ (2006) og ’Juno’ (2007). 

Vis mere