VAF20
VAF20

VAF20: Nosferatu

Filmlængde
1 time 34 min
Original titel
Nosferatu
Premiere
Genre
Animation
Vis flere detaljer

Nosferatu er vampyrfilmen over dem alle og før dem alle! Den er et must-see, hvis man vil forstå, hvor mange af nutidens klassiske vampyr- og gyserfilm har hentet deres inspiration. Nosferatu er en tysk ekspressionistisk gyserfilm fra 1922, instrueret af den legendariske F. W. Murnau og en ægte klassiker. Filmen er en uautoriseret og uofficiel filmatisering af Bram Stokers roman Dracula fra 1897. Navne og andre detaljer er ændret fra bogen, bl.a. er grev Dracula blevet til grev Orlok for at undgå problemer med rettighedshaverne. En ejendomsmæglersekretær tager på forretningsrejse til Transsylvanien, men opdager pludselig røde mærker på sin hals og historien er i gang... Nosferatus uhyggelige atmosfære og psykologiske virkemidler gør den særdeles relevant for et nutidigt publikum - og hvis dens horror-motiver virker bekendte, er det ikke et tilfælde: Denne klassiske vampyrhistorie har inspireret hundredvis af bearbejdelser i film, spil mm. gennem de 98 år, der er gået, siden den først havde premiere i Berlin. VAF præsenterer en restaureret version af Friedrich-Wilhelm-Murnau-Foundation, Wiesbaden.

Vis mere