Urolige hjerte & Sommernat ved stranden
Som en del af projektet København, Kærlighed & Candyfloss, og i samarbejde med Gernes-Fonden og Nordisk Film Biografer, viser CC af to film af billedkunstnerne Astrup og Bordorff i biografmørket i det nedrivningstruede Palads Teatret.
D. 29. september kl. 18.30 præsenterer kunstnerduoen deres to film 'Urolige Hjerte' (2018) og 'Sommernat ved Stranden' (2019). 'Urolige hjerte' er en del af kunstnerduoens velfærdstriologi, der diskuterer samfundets udvikling med afsæt i velfærdsstatens institutioner, der i disse år afvikles eller forandres ud fra et ganske andet tanke- og værdisæt end ved velfærdsstatens fremkomst. 'Sommernat ved Stranden' diskuterer forskellige aspekter af byudviklingen de seneste år i en større skandinavisk kontekst.