Stella. Et liv
Det tyske drama 'Stella. Et liv' handler om de umulige valg, som de tyske jøder stod over for under Anden Verdenskrig.
Nazityskland. Alle jøder indfanges og sendes bort til koncentrationslejre... eller næsten alle.
En gruppe af jøder lykkedes med at forsvinde i Berlins kaos. De går under jorden og klarer sig igennem med falske identitetspapirer og en god portion snedighed.
En af dem er Stella Goldschlag, der med sit blonde hår kan begå sig blandt de ”ariske” tyskere og forføre sig til fordele og gode kontakter... Mod en pris, naturligvis. En høj pris.
Filmen 'Stella. Et liv' har stjernen Paula Beer (Værk uden skaber) i titelrollen som den kontroversielle karakter, der overlevede ved at gøre det utilgivelige.