Springsteen: Deliver Me From Nowhere
Filmen 'Springsteen: Deliver Me From Nowhere' er et biografisk drama om et vigtigt tidspunkt i Bruce Springsteens karriere.
Vi møder en ung Springsteen på vej til den stjernestatus, han har i dag. Berømmelsen lægger et massivt pres på musikeren, der allerede kæmper med fortidens dæmoner og samtidig står over for et selvopgør; hvilken mand og hvilken musiker vil han være?
Den turbulente periode i Springsteens liv førte til skabelsen af det ikoniske album Nebraska, der blev til sideløbende med indspilningerne af kæmpesuccessen, 'Born in the USA'.
'Springsteen: Deliver Me From Nowhere' har den karismatiske Jeremy Allen White (The Bear, The Iron Claw) i titelrollen, hvor han både synger og spiller guitar. Jeremy Strong (The Apprentice) spiller hans manager, Jon Landau.
Filmen er baseret på Warren Zanes’ bog fra 2023 'Deliver Me From Nowhere: The Making of Bruce Springsteen's Nebraska'.