
Smagen af sult
Filmen 'Smagen af sult' er et dansk drama med Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen.
Carsten er kok, Maggi er antropolog og sammen har de skabt en unik restaurantoplevelse ved navn PURI. Derudover har de to perfekte børn, det perfekte hus… ja, de lever faktisk det perfekte liv. Næsten.
En dag modtager Carsten et brev om, at hans kone elsker en anden. Hvem har sendt det og hvorfor?
I deres umættelige passion for livet og jagt efter den ultimative anerkendelse, har de glemt at livets måltider ikke er gratis. Alt har en pris.
Christoffer Boe, der senest stod bag mega-succesen 'Journal 64', sidder i instruktørstolen, mens Katrine Geis-Rosenthal fra 'Lykke-Per' spiller Maggi.