Skolen ved verdens ende
Den bhutanesiske film 'Skolen ved verdens ende' handler om en ung aspirerende sanger, Ugyen, som bor med sin bedstemor i Bhutans hovedstad, og som drømmer om at få et visum til Australien.
Men som det sidste led i sin uddannelse må Ugyen drage til en skole Lunana, hvor han skal være lærer. Lunana er vitterligt den fjerneste dal i det bhutanske Himalaya – otte dagvandringer fra nærmeste by og uden elektricitet, internet og hvad en moderne bybo ellers måtte have brug for.
I første omgang ser han byen som helvede på jord, men hurtigt får byens folk, de betagende landskaber og ikke mindst yakoksen, som bor i skolens klasseværelse, Ugyen til at ændre sit verdensbillede.