Red Rocket

Red Rocket

Aldergrænse
Tilladt for børn over 11 år
Filmlængde
2 timer 8 min
Original titel
Red Rocket
Premiere
Genre
Drama
Komedie
Instruktør
Sean Baker
Skuespillere
Simon Rex
Bree Elrod
Vis flere detaljer

I komediedramaet 'Red Rocket' følger vi den fallerede pornostjerne, Mikey, der vender tilbage til sin hjemby i Texas, da karrieren i Los Angeles har ramt bunden. Mikey flytter ind hos sin kone, Lexi, som han ikke har set i årevis, og hendes mor.

Selvom han lover, at det kun bliver et kort ophold, og at han nok skal hjælpe til i hjemmet, så bliver Mikeys tilstedeværelse hurtigt en udfordring for Lexi og hendes mor. Hverdagene får Mikey til at gå med at sælge hash til de lokale fabriksarbejdere, køre ture med naboen Lonnie og flirte hæmningsløst med den 17-årige Strawberry, der arbejder i den lokale donut-butik. Samtidig går han stadig og drømmer om sit store comeback som pornostjerne.

'Red Rocket' er lavet af Sean Baker, der bl.a. har lavet den Oscar-nominerede 'The Florida Project' samt filmen 'Tangerine', der gjorde sig bemærket ved udelukkende at være optaget på en iPhone. I rollen som Mikey ses Simon Rex, der selv har en fortid som pornoskuespiller. Han har desuden haft roller i flere parodi-film heriblandt 'Scary Movie 5' og 'Superhero Movie'.

Vis mere