Ready Player One (2D)
Science fiction-filmen 'Ready Player One' er filmatiseringen af Ernest Clines roman, der udkom i 2011. Filmen følger teenageren Wade Watts, der i en nær fremtid bruger det meste af sit liv i en virtuel verden kaldet OASIS. Det samme gør størstedelen af verdens befolkning. Da skaberen af OASIS dør, efterlader han hele sin gigantiske formue inde i spillet - gemt som et såkaldt "Easter Egg". Millioner af brugere deltager i skattejagten, der involverer talrige referencer til computerspil og film fra 1980erne. Men ikke alle følger spillets regler. Instruktøren Steven Spielberg har senest været aktuel med filmatiseringen af Den store venlige kæmpe baseret på bogen af Roald Dahl.