A Quiet Place 2
Gyserfilmen 'A Quiet Place 2' er opfølgeren på den succesfulde 'A Quiet Place' fra 2018.
Evelyn står alene tilbage med en nyfødt baby og to unge teenagere, efter hendes mand blev taget fra dem. De står i en farlig verden, hvor den mindste lyd kan tiltrække de dræbende monstre. De er flygtet fra deres hjem for at søge mod andre overlevende, og må atter begive sig ud i den fjendtlige verden og – stadig uden at lave den mindste støj – opsøge disse overlevere for måske at finde et sted, hvor de kan overleve og trives. I stilhed.
'A Quiet Place 2' er som den første film skrevet og instrueret af John Krasinski, og i rollen som moderen Evelyn ses igen Emily Blunt, som denne gang får selskab af Cillian Murphy.