Portræt af en kvinde i flammer
Periodedramaet 'Portræt af en kvinde i flammer' fortæller om det lidenskabelige møde mellem to kvinder i 1770'ernes Bretagne i Frankrig.
Den unge kunstner Marianne, sendes afsted til en afsidesliggende klippeø, med målet om at skulle male et portræt af en kvinde, Héloïse.
Héloïse skal giftes væk, og hendes brudgom vil se hvordan hun ser ud, men Héloïse ønsker ikke at blive gift, og derfor må Marianne male hende i smug.
Et maleri som langsomt tager form jo tættere de to kommer på hinanden, og snart er en unik relation ved at tage form. Et tæt venskab, en kunstner-muse-forbindelse og sidst men ikke mindst et erotisk kærlighedsforhold.
Den franske film vandt manuskriptprisen i Cannes.