Oldboy

Aldergrænse
Tilladt for børn over 15 år
Filmlængde
1 time 44 min
Original titel
Oldboy
Anmeldelser: (28 votes 68.21%)
Premiere
Instruktør
Spike Lee
Skuespillere
Josh Brolin
Samuel L. Jackson
Elizabeth Olsen
Sharlto Copley
Lance Reddick
Michael Imperioli
Vis flere detaljer

Filmen 'Oldboy' handler om en umiddelbart helt almindelig mand, Joe Doucett, tages til fange og holdes indespærret på noget, der ligner et hotelværelse i 20 år uden kontakt til omverdenen. Da han en dag slippes ud, har Joe kun én mission i livet: at finde ud af hvem der lukkede ham inde, hvorfor de gjorde det og derefter slå dem ihjel så hårdt som muligt.

Historien i ’Oldboy’ har fået masser af ben at gå på gennem tiden. Først var den en japansk
manga-tegneserie. Så blev den en succesrig sydkoreansk film. Og nu er den så blevet til en amerikansk film. 

Josh Brolin har den bærende hovedrolle som den hævngerrige Joe Doucett. Dermed fortsætter han sin stribe af macho-mandige roller, ligesom han fortsætter at samarbejde med nogle af USAs mest anerkendte og stilsættende instruktører. Han har modtaget instruktion fra såvel Oliver Stone som Coen-brødrene, og nu er turen kommet til Spike Lee.

Instruktøren har en original, hårdhændet stil som filmskaber, og selvom ’Oldboy’ har været fortalt før, skal han nok sørge for at gøre filmen til sin egen.

Det skal også understreges, at ’Oldboy’ absolut ikke er for børn. Der er både ekstrem vold og ekstreme temaer på menuen. Rollelisten fyldes ud af Elizabeth Olsen, Samuel L. Jackson og Michael (ham den unge fra ’The Sopranos’) Imperioli i hver deres birolle.

Vis mere