Film for de mindste: Mor Muh & Krage

Aldergrænse
Tilladt for alle
Filmlængde
1 time 17 min
Vis flere detaljer

Mor Muh og Krage er Jujja Wieslanders populære karakterer, som nu har fået sin egen spillefilm. Originalillustrationerne står Sven Nordqvist (Peddersen & Findus) for og Kaya Brüel og Jens Zacho Boye lægger stemmer til.

Det her er historien om, hvordan Mor Muh & Krage blev venner. Mor Muh er en temmelig usædvanlig ko. Hun vil ikke nøjes med bare at stå og tygge drøv. Næh, hun vil dykke, danse ballet og lave alt muligt andet som virker sjovt.

Da hun møder Krage, er lykken total. Det hele bliver jo meget sjovere, når man er to. Men der er en hage. Krage vil ikke være ven med en ko, især ikke når det er en underlig ko.

-

Vi skruer lidt ned for lyden og prisen og vil gøre alt for at skabe en hyggelig stemning for de helt små. Alle filmene er med dansk tale.

Pris pr. billet er 40 kr. uanset alder. Det vil være tilladt at pludre, synge og bevæge sig rundt i salen under forestillingen… vi skal hygge os… skal vi.

 

Vis mere