Ferskenlunden i Catalonien
Dramaet 'Ferskenlunden i Catalonien' handler om familien Solé fra Alcarràs i Catalonien, der lever af at dyrke ferskner.
Hver sommer samles familien til årets ferskenplukning, men denne sommer ser ud til at blive den sidste. Landejeren har nemlig lagt nye planer for området; solcellepaneler. Det skaber splid i den ellers stærkt sammensvejsede familie. Og fremtidsudsigterne er dystre, for familiens aftale for området er aldrig blevet underskrevet, men er gået i arv mundtligt.
'Ferskenlunden i Catalonien' vandt Berlinalens hovedpris, den såkaldte Guldbjørn, ved dette års festival. Instruktøren Carla Simón har tidligere modtaget debutantprisen på samme festival for filmen Sommeren '1993'.