Eiffel
Det franske drama 'Eiffel' handler om den store kærlighed, der inspirerede til opførelsen af Eiffeltårnet i slutningen af 1800-tallet.
Arkitekten og ingeniøren Gustave Eiffel er på toppen af sin karriere efter sit arbejde med Frihedsgudinden, da den franske regering beder ham designe noget unikt til verdensudstillingen i 1889. Men da han møder kvinden Adrienne, lader han deres forbudte lidenskab inspirere ham til at skabe en bygning så unik, at den kommer til at kendetegne Paris. Selveste Eiffeltårnet.
Filmen byder på garvede Romain Duris i titelrollen, mens britiske Emma Mackey, bedst kendt fra tv-serien 'Sex Education' og 'Døden på Nilen', spiller hans muse.