DOX17 – Zaineb Hates the Snow (2D)

Filmlængde
1 time 34 min
Original titel
Zaineb Hates the Snow
Premiere
Genre
Dokumentar
Vis flere detaljer
9-årige, tunesiske Zaineb har mistet sin far. Hun bor nu sammen med sin mor og lillebror, men er begyndt at lægge mærke til moderens lange og meget sene telefonopkald til en gammel flamme, der er flyttet fra hjemlandet Tunesien til canadiske Quebec. Der går ikke lang tid, før Zaineb selv er på vej til det kolde Canada, en ny familie og ikke mindst en ny papsøster, nemlig den jævnaldrende og meget kække Wijdene. Filmens instruktør, Kaouther Ben Hania, følger begge piger tæt gennem seks år, mens de i de spirende teenageår skændes om alt fra religion og ægteskab til Katy Perry og computerspil - og langsomt nærmer sig hinanden som både søstre og veninder. ‘Zaineb Hates the Snow’ er en film, der sætter sig grundigt fast i følelsesregistret, efterhånden som vi lærer Zaineb bedre at kende og dermed føler og forstår, hvor store forandringer hun faktisk gennemgår gennem årene. Fra den tårevædede afsked med den muslimske skole i Tunesien til den nye tilværelse med skøjteløb og snevejr i sekulariserede Quebec. En rørende coming of age-fortælling med en utrolig stærk hovedperson, man ikke kan andet end forelske sig i.
Vis mere