DOX17 – Untitled (2D)
Filmlængde
1 time 47 min
Original titel
Untitled
Premiere
Genre
Dokumentar
Copyright
Copenhagen Film Festivals
Den østrigske globetrotter (og tidligere Dox:Award-vinder) Michael Glawogger var en af den moderne dokumentarfilms store fornyere. Hans seneste - og tragisk sidste - film er et vitalt testamente, og en hyldest til nysgerrigheden og rejselysten. 'Untitled' er en dagbog fra den rejse gennem 14 lande i Balkan, Italien og Nord- og Vestafrika, der sluttede da Glawogger uventet døde af malaria i Liberia. Filmen er færdiggjort af Glawoggers faste klipper Monika Willi, og de impressionistiske og dybt humanistiske billeder er akkompagneret af hans egne nedskrevne noter. Hvis Glawogger havde en metode har den været at lave film drevet af intution og en formidabel sans for alle den menneskelige tilværelses facetter. 'Untitled' havde premiere på Berlin filmfestivalen for nylig, og er allerede blevet fejret som en af årets store film.