DOX17 – Tarrafal (2D)
Filmlængde
1 time 37 min
Original titel
Tarrafal
Premiere
Genre
Dokumentar
Copyright
Copenhagen Film Festivals
Årtiers konflikter, bandevælde og voldelige sammenstød med politiet har sat sine spor på kroppe, ansigter og bygninger i S. João de Deus - et nabolag på den forkerte side af togskinnerne i den del af Porto, hvor turisterne aldrig kommer. Men indbyggerne i det forfaldne kvarter har forsvaret deres hjem og særlige fællesskab lige så længe. Pedro Neves viderefører og fornyer den portugiske tradition for at undersøge melankoliens ophav i vanviddet, og har skabt sin helt egen variant af hård og mørk socialrealisme med en nærmest overnaturlig kant af noget truende og uforklarligt. En stemning, som har en historisk forankring i grynede VHS-billeder af hidsige kvinder, der tilsviner politiet fra vinduet i en ramponeret boligblok, men som i nutidens øjeblik kommer én i møde som en tavs mand på hesteryg og i bar overkrop. Hvis 'gentrification blues' var en genre ville 'Tarrafal' være lyden af en hæs stemmes sang i natten. Og som film er den en umiskendeligt portugisisk og sært uafrystelig oplevelse.