DOX17 – Resurrecting Hassan (2D)
Filmlængde
1 time 40 min
Original titel
Resurrecting Hassan
Premiere
Genre
Drama
Copyright
Copenhagen Film Festivals
Tabet af deres søn Hassan, der druknede da han var syv, har efterladt familien Harting med et dybt savn, som faderen Denis og hans kone Peggy forsøger at lindre ved at nå ham i det hinsides gennem okkult og esoterisk mystik. Denis, Peggy og deres datter Lauviah er blinde, og lever af at synge i Montreals metro - og deres både kærlige og hengivne, men også konfliktfulde indbyrdes forhold er mærket af tabet af sønnen, der havde synet i behold. Og efterhånden går det op for Denis, at Peggy har sine egne og personlige grunde til at søge kontakt med det okkultes verden gennem den russiske mystiker Grigori Grabovois dunkle lærdom. Canadiske Carlo Guillermo Proto har skabt en sensitiv og helt usædvanlig film om en lige så usædvanlig familie, der ikke ligner nogen anden. 'Resurrecting Hassan' er bevidst om det privilegie, det er at kunne se, men også om sit ansvar for at skildre både lyse toner og de mørke nuancer i familien Hartings gribende kamp på familiens egne præmisser.