CPH:DOX – Craigslist Allstars
CPH:DOX – Craigslist Allstars

DOX17 – Craigslist Allstars (2D)

Filmlængde
1 time 5 min
Original titel
Craigslist Allstars
Premiere
Genre
Dokumentar
Vis flere detaljer
Den unge, finske performance-kunstner Samira Elagoz poster et åbent casting-call på Craigslist, et parallelt digitalt univers, hvor alle kan udleve deres egen forestilling om dem selv - og gør det. Hvert møde er et socialt eksperiment, som Samira dokumenterer (og iscenesætter) på sine egne præmisser. En tryllekunstner, en ensom blikkenslager og en softcore-pornoinstruktør er nogle af de karakterer, som Samira møder på sin vej fra Amsterdam til Tokyo. Og som foreviges i kapitler, der veksler fra observerende socialrealisme til en (meget) direkte interaktion mellem Samira og hendes nye venner, og fra et minimalistisk koncept til et maximalistisk sansebombardement af neonlys og banger-electro. Internettet er et socialt laboratorium, og 'Craigslist Allstars' giver det en filmisk form, som er dikteret af eksperimentet selv. Og så får Samira Elagoz også lige demonstreret, at et kamera, en god idé og en ordentlig portion frygtløshed er alt man har brug for til at skabe et kontemporært bud på en post-internet dokumentarfilm, hvor intimitet og performance smelter sammen i en vild og uregerlig hybrid.
Vis mere