DOX17 – Contemporary Color (2D)
Filmlængde
1 time 36 min
Original titel
Contemporary Color
Premiere
Genre
Dokumentar
Copyright
Copenhagen Film Festivals
Altid elegante og evigt nysgerrige David Byrne har siden tiden som frontmand i Talking Heads været en notorisk uforudsigelig kunstner. Men så smed han lige den her. En række stort opsatte live-shows flankeret af amerikanske cheerleaders (!) og gæsteoptrædender af tUnE-yArDs, St. Vincent, Blood Orange, og en kurateret perlerække af andre musikere - inklusiv Byrne selv. En farvestrålende fest og dybt musikalsk opvisning, der stråler af positiv energi og gentænker hele koncertoplevelsen undervejs. Men 'Contemporary Color' er ikke kun en fest. Det er også en film om fællesskab og (selv)tillid for alle involverede, blandt hvem mange er high school-elever og andre er mennesker, der befinder sig i udkanten af de stramme, sociale kriterier for hvad der skulle forestille at være smukt og normalt. Vær med foran scenen og bag kulisserne i en film instrueret af brødrene Bill og Turner Ross, der stod bag CPH:DOX-hittet 'Tchoupitoulas'.