DOX17 – 69 Minutes of 86 Days(2D)
Filmlængde
1 time 11 min
Original titel
69 Minutes of 86 Days
Premiere
Genre
Drama
Copyright
Nordisk Film Distribution
Hvordan giver man migration en form, der for et øjeblik gør oplevelsen af at være på flugt forståelig? Filmen om 3-årige Lean og hendes families rejse gennem Europa er et godt bud. Næsten uden dialog og i en konstant bevægelse følger filmen deres rejse fra et flygtningecenter i Grækenland til Uppsala, hvor deres slægtninge venter dem. Norske Egil Håskjold Larsen har taget en stor chance og indfriet den, og har skabt en unik film, der fra første scene og med et minimum af forklaring simpelthen placerer os som os som en del af menneskestrømmen af kroppe i bevægelse mod et fra starten ukendt mål. En nærværende og meningsfuld form, der bliver nærmest kropslig, men som er alt andet end en ren form. Imens samler Leans familiehistorie sig efterhånden i små glimt og giver vor tids store, humanitære tragedie et menneskeligt ansigt - og et barns blik på en uforståelig voksenverden.