CPHPIXW21 - In Front of Your Face
Kompleks og umiddelbar, afslappet og stramt fortalt. Hong Sang-soos hverdagsminimalistiske søskende-drama udfolder sig i elegante paradokser.
Sydkoreanske Hong Sang-soo skildrer med sit stille og hverdagsminimalistiske filmsprog en kvindes omflakken i Seoul. Hun er hjemvendt fra USA for at besøge sin søster, og gennem lange, dialog bårne scener fornemmer vi både kløften imellem dem og en familiær intimitet. Hong bevæger sig behændigt mellem betyngede blikke og varm latter.
’In Front of Your Face’ er en både umiddelbar og udspekuleret film. I Hongs filmverdener indeholder virkeligheden nemlig flere lag og muligheder, og det udadtil afslappede formsprog er aldrig så simpelt som det foregiver.