Beautiful Beings
Den islandske film "Beautiful Beings" handler om teenagedrengen Addi, der bor i Reykjavik sammen med sin lillesøster og synske mor. Efter en brutal hændelse inviterer han mobbeofferet Siggi med i sin gruppe af voldelige outsiders. Gruppen får dagene til at gå med fest og grænsesøgende påfund. Samtidig begynder Addi at opleve besynderlige drømme og syner, som udløser en ulmende forandring i ham og hans forhold til de andre drenge. Da Siggis voldelige stedfar kommer ud af fængslet, kommer vennegruppens sammenhold på den ultimative prøve. Den islandske instruktør Guðmundur Arnar Guðmundsson har tidligere stået bag den anmelderoste Heartstone fra 2017.