Afterwater

Dane Komljens drømmende, gådefulde filmværk er hverken dokumentar eller fiktion, men noget helt tredje og ubestemmeligt. Efter en dag på biblioteket tager et ungt par - hun studerer blade og urter, han studerer insekter og fisk - toget ud af byen og slår telt op ved en skovsø, hvor de bader, læser, sover, spiser og elsker. Men bedst som man tror, man ved hvor ‘Afterwater’ er på vej hen, skifter filmen spor og udvider sit univers. Komljens umådeligt smukke film er en tilstand snarere end en logisk linje i tiden. Her har selv åndredrættet sin egen stemme, hvor naturen taler gennem vejrtrækningen og selvet langsomt opløses i en osmotisk overgang til en anden form for væren. En meditativ oplevelse af de helt sjældne, som man bør unde sig, hvis det er lidt for længe siden man selv har været på eventyr.