'Noa' i Randers - med teologisk debat samt et glas vin
Tag med på en rejse om bord på Noas ark
Nu kommer Darren Aronofskys længe ventede filmatisering af den bibelske fortælling om Noa, hans ark og syndfloden med Russel Crowe i hovedrollen som Noa. Nordisk Film Biografer Randers vil gerne åbne dørene op for en spændende aften i selskab med sognepræst Børge Jensen og bibliotekar i filmvidenskab Jacob Holm Krogsøe torsdag d. 3. april kl. 18.00. Før filmen vil Jacob komme med en kort introduktion og efter visningen byder biografen på et glas vin, før Børge og Jacob diskuterer filmen og andre film, der tager udgangspunkt i Bibelens fortællinger set gennem teologiske og filmvidenskabelige briller. Der vil også være plads til spørgsmål og kommentarer fra salen.