Mads og Godnat - en virkelig søvndyssende aften!
Kom til det mest søvndyssende show i byen, når en af landets store radiostemmer læser op af sine godnathistorier for voksne.
Mads Steffensen har svært ved at falde i søvn, så derfor har han skrevet historier, der kan få alle til at dratte omkuld. En anderledes aften, hvor der vil ske forbavsende lidt. Du får et tæppe over dig og natbriller på. Biografens mørke omslutter dig.
Alt bøvl forsvinder sådan en tirsdag aften. Du skal intet gøre - bare lytte til historier og Mads’ tanker om at sove. Måske kommer du til at grine lidt. Det kan altså også være, du falder i søvn. Du skal nok blive vækket blidt. Det bliver ZZZZZZzzzzzzzzzzz
Arrangementet finder sted den 28. april.
Vi glæder os til at se dig i Dagmar Teatret!