Liveshow i Dagmar: Tryllekunstens historie

Tag med historiefortæller og tryllekunstner Andreas Brunsborg på en underholdende rejse gennem tryllekunstens historie, når vi inviterer til et magisk show for hele familien!

Gennem fortællinger og magiske demonstrationer oplever og hører vi om verdens ældste trylletrick, middelaldergøgl på markedspladsen, renæssancens straffe for trolddom, tryllekunst som videnskab i oplysningstiden og det moderne menneskes fascination af tankelæsning og aflæsning af kropssprog. Undervejs vil I få overraskende aha-oplevelser og masser af gode grin.

Andreas Brunsborg er professionel tryllekunstner, uddannet historielærer og formand for Danmarks største trylleforening Magisk Cirkel. Og så har han en livslang passion for verdenshistorien, som kan gøre os klogere på livet, og hvem vi er som mennesker.  

I kan godt begynde at glæde jer til showet, der er fyldt med sjov historiefortælling, trylleri, billeder og filmklip. 

Showet finder sted d. 24. august, og billetprisen er 234 pr. stk.

Vi glæder os til at se dig!

Showet anbefales til nysgerrige børn fra 8 år - og deres familier eller bedste voksne venner. Varighed - ca. 50 fortryllende minutter.

NB: Det er ikke muligt at benytte UNLIMITED-abonnement.

Tryllekunstens historie

Find en forestilling nær dig her