Level 7 i Randers: 'Spectre'
Level 7 – Oplev filmen digitalt med lydniveauet som instruktøren har tiltænkt!
Lydniveau Level 7, der er referencelydtryk i biografer og noget højere volumen end vi normalt viser film ved. Samtidig har vi Danmarks bedste biografhøjttalere ”4-vejs-højtalere” og state-of-the-art billedeudstyr, og du vil på egen krop opleve, hvad det kan, når vi spiller op til referencelydtryk, som det er bygget til at køre med.
Vi laver dette i samarbejde med Hi-Fi klubben og Randers Bibliotek, og filmen bliver vist på biografens største lærred i Sal 1
Intro af Jacob Krogsøe - Bond, biler, babes og Ian Fleming
Ian Flemings første Bond-roman, Casino Royale, udkom i 1953. Fleming skrev i alt 12 romaner og to novellesamlinger med Bond i hovedrollen. I 1962 indtog Bond filmens verden i Dr. No og sidenhen har karakteren udviklet sig til en af filmhistoriens mest elskede karakterer. I denne introduktion til Spectre vil bibliotekar og cand.mag. i Filmvidenskab Jacob Krogsøe tage jer med på en guided tour gennem Bond-universet. Jacob vil fortælle om forfatteren bag Bond, komme med sine bud på de bedste (og værste) Bond-film samt snakke om Bond-babes, Bond-skuespillerne og andre lækkerier fra det fantastiske Bond-univers. Så find din indre agent frem, kig dig i spejlet og sig ”The name is Bond, James Bond”.
Arrangement og billetter
Visningen finder sted mandag d. 2. november kl. 21.30 i Nordisk Film Biografer Randers. Billetter sælges til normal billetpris.
Rigtig god fornøjelse!