Level 7: 'Batman v. Superman: Dawn of Justice' 2D
Level 7 i Randers: 'Batman v. Superman: Dawn of Justice' 2D
Vi har ventet så længe, men nu er det ved at være tid. Tid til at det største slag i superheltehistorien skal stå: Batman - den mørke ridder - mod Superman - stålmanden fra Krypton.
Hvad er Level 7?
Til en Level 7-visning blænder vi op for filmen i en noget højere volumen end vi normalt viser film ved. Lydniveau Level 7 er referenceudtryk i biografer, og betyder du på egen krop kan opleve, hvad biografhøjttalernes ”4-vejs-højttalere” kan, når vi - kombineret med state-of-the-art billedudstyr - viser filmen i Level 7.
Introduktion af bibliotekar og cand. mag. i filmvidenskab Jacob Krogsøe
Superman så dagens lys i 1938. Batman så nattens mørke i 1939. Sammen er de to helte DC Comics' flagskibe. Nu støder de sammen i Zack Snyders længe ventede ”Batman v Superman: Dawn of Justice” – en film, der varsler begyndelse på en ny franchise. I denne introduktion vil bibliotekar og cand. mag i Filmvidenskab Jacob Krogsøe kigge nærmere på de to ikoner, og hvorfor de pludselig vælger at kæmpe mod hinanden. Desuden ser Jacob nærmere på det visuelle legebarn, Zack Snyder, og kommer med et bud på superheltefilmenes fremtid.
Vi ses i biografen til en lækker Level 7-oplevelse i samarbejde med Randers Bibliotek.
Arrangement og billetter
Visningen finder sted mandag d. 4. april kl. 21.00 i Nordisk Film Biografer Randers. Visningen er i 2D.
Rigtig god fornøjelse!