Kom til forpremiere på et sandt mesterværk

Torsdag d. 11. april inviterer vi til forpremiere på det tyske drama 'Værk uden skaber' for kun 75 kr. 

'Værk uden skaber' er instrueret af Florian Henckel von Donnersmarck, der også stod bag 'De andres liv', som i 2007 vandt en Oscar for bedste udenlandske film. Og endnu en gang har den anerkendte instruktør skabt et sandt mesterværk.

Filmen følger kunstneren Kurt Barnert, der har levet det meste af sit liv sammen med hans tante i Østtyskland. Helt fra barndommen af har Barnert vist et stort talent for kunst, men de traumatiske oplevelser under nazismens styre og tabet af sin tante, tager inspirationen fra ham.

Først da han møder Ellie, og de sammen flygter til Vesttyskland, genfinder han lysten til at male.

'Værk uden skaber' tager udgangspunkt i virkelige begivenheder og er et dramatisk spænd over tre årtier af nyere tysk historie. Filmen var nomineret til hele to Oscars for bedste udenlandske film og bedste filmfotograf ved dette års prisuddeling.

Hvis du vil opleve dette mesterværk, så kan du finde dine billetter til forpremieren i drop-down menuen. Vi gør opmærksom på, at forpremieren kun finder sted i udvalgte biografer.

Vi glæder os til at se dig!