Girls Night i Imperial: 'Sex Tape'

Har du husket at slette videoen, skat?
I 'Sex Tape' sker der det, der bare IKKE må ske, da Annie (Cameron Diaz) og Jay (Jason Segel) laver en sexvideo til privat fornøjelse. De kommer nemlig til at uploade den, så alle deres venner og familie kan se den på den iPad, de netop har fået i gave af Annie og Jay. Nu er gode råd dyre, og det gælder om at få stoppet videoen i at blive spredt, før det er for sent... Vi inviterer til Girls Night på 'Sex Tape' i Imperial d. 18/8 - med masser af lækkerier og konkurrencer!

Is, slik, fede præmier - og introduktion af Maise Njor!
Før filmen køler vi dig ned i sommervarmen med en lækker is fra Frisko og en kold Somersby, og i salen venter der lidt lækkert fra Haribo til dig. I foyeren vil der derudover være make-up-artister fra BodyShop, som sørger for, at du er toplækker inden filmstart. Inden filmen går i gang vil forfatter Maise Njor introducere aftenen, og bagefter trækker vi lod om lækre præmier fra GHD, PureShop, Body Shop og et hotelophold for 2 fra Bellevue Tours! God fornøjelse!

Arrangement og billetter
Arrangementet finder sted mandag d. 18. august fra kl. 18.30 i Imperial (filmstart kl. 19.00). Billetter koster 130 kr. stk. inkl. is, Somersby og slik og kan købes til højre.