Forpremiere på 'Danmarks sønner' inkl. Q&A

I samarbejde med Filmmagasinet Ekko inviterer vi til en eksklusiv forpremiere på Ulaa Salims spillefilmsdebut 'Danmarks Sønner' d. 3. april i Dagmar!

Årsdagen for det største terrorangreb på dansk jord nærmer sig, og en historisk jordskredssejr spås til den nationalistiske politiker Martin Nordahl fra det nystiftede parti National Bevægelsen.

Samtidig er den unge Zakaria endt på en vej, der leder mod radikalisering. Her løber han ind i Ali, der bærer på en livsfarlig hemmelighed. Mens der tælles ned til det vigtigste valg i nyere tid, tvinges Zakaria og Ali frem mod en afgørende beslutning, der vil få konsekvenser for alle...

Q&A med instruktør og Rasmus Bjerg
Efter visningen af 'Danmarks Sønner' vil der være Q&A med instruktøren Ulaa Salim og Rasmus Bjerg, som spiller politikeren Martin Nordahl.

Hvis det lyder som noget for dig, så kan du finde dine billetter i drop-down menuen. Billetter koster 100 kr. pr. stk.

Vi glæder os til at se dig i Dagmar til et spændende arrangement!