Forfatter & Film: Paradis
Dagmar Teatret elsker alle de gode historier, og derfor er det med glæde at vi kan introducere vores nye koncept Forfatter & Film.
Forfatter: Eva Vedel
Filmen: 'Paradis'
Hemmeligheden bag Spies-ånden er en hyldest til den særlige kultur og korpsånd, der gjorde Spies Rejser legendarisk – men det er ikke et portræt af Simon Spies.
Bogen dykker ned i fortællingen om, hvordan en stærk fællesånd på tværs af lande, kulturer og generationer skabte glade guider og begejstrede gæster. Med anekdoter fortalt indefra genopleves chartertidens storhed – fra rejsemålene og hovedkontoret i København til livet i uniformen.
Hvad var hemmeligheden bag Spies-ånden? Kan den stadig mærkes – og kan den kopieres?
Forfatter Eva Vedel startede som 19-årig guide i Spies-uniform og gjorde karriere gennem 17 år som guide, leder, rektor for guideskolen og chef for salgskontoret i København. Bogen bygger på hendes egne oplevelser og et væld af historier fra tidligere kolleger. Det er en fælles fortælling – og en hyldest til Spies-ånden.
Vi glæder os til at se dig i Dagmar Teatret!