Forfatter & Film i Dagmar: Eleanors sandhed
Dagmar Teatret har altid haft en forkærlighed for de gode historier. Det hylder vi med vores koncept Forfatter & Film.
Det er sommer på Røde Port, et fritidskollektiv på Langeland. Den kolde krig lakker mod enden, verden er i opbrud, og de voksne drømmer stort og fester sent. Imens driver børneflokken igennem døsige dage og utrygge nætter, og vennerne Aske, Gry og Mona forsøger at navigere på kanten af teenageårene og i et voksende kaos omkring dem.
Flere årtier senere har de tre barndomsvenner selv svært ved at finde meningen med det hele. De kan ikke lande i deres parforhold, i deres familieliv. Eller i sig selv.
Men da den sidste fatale sommer på Røde Port begynder at trænge sig på igen, rykker de tre venner sammen og bliver atter hinandens bolværk mod det frie fald. En historie om børn, der bliver tidligt voksne, og voksne, der ikke kan slippe fri af barndommen.
Nanna Holm (f. 1977) er cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet. Røde Port er hendes debutroman.
Vi glæder os til at se dig i Dagmar Teatret!