Forfatter & Film: Det nye år

Dagmar Teatret elsker alle de gode historier, og derfor er det med glæde at vi kan introducere vores nye koncept Forfatter & Film.

Her får vi besøg af bogaktuelle forfattere, som deler fortællinger om deres nyeste bøger. Efterfølgende kan vores gæster nyde endnu en stærk fortælling, denne gang på det store lærred i form af en nøje udvalgt film.
 
Arrangementet vil finde sted én gang om måneden og programmet er som følger:
 
Torsdag d. 6. november kl. 18.30
Forfatter: Kim Andrea Brofeldt

Kim Andrea Brofeldt debuterede i 2023 med romanen "Afslutninger", som er solgt til udgivelse i ni lande. I sin nye roman "Kunsten at spejle et æg" undersøger hun, hvordan tab af kontrol og identitet kan forandre et menneske – og hvordan venskaber kan blive en livline, når alt andet vakler. Med afsæt i egne erfaringer med en blodprop i hjernen har Brofeldt skrevet en rørende og humoristisk fortælling om venskab, identitet og søgen efter et sted at høre til.

Filmen: 'Det nye år
Vennerne Nomi, Jens, Charlotte og Kris og deres børn mødes traditionen tro til den årlige nytårsmiddag.

Dette år er dog anderledes end de andre, da Nomi tager sin nye kæreste Finn med til middagen, hvilket for alvor sætter traditioner, kærlighed og gamle alliancer på prøve.

Som aftenen skrider frem, og promillen stiger, står det hurtigt klart, at intet bliver som før.

Filmen 'Det nye år' er instrueret af Paprika Steen, der tidligere har stået bag komedierne 'Den tid på året' og 'Fædre og mødre'. Hun har endnu engang allieret sig med manuskriptforfatter Jakob Weis, der også skrev de to førnævnte film.

Rollelisten inkluderer navne som Anders W. Berthelsen, Lars Brygmann og Birgitte Hjort Sørensen samt Tuva Novotny.

Vi viser filmen med danske undertekster. 

 
Vi glæder os til at se dig i Dagmar Teatret!
forfatterogfilm