Forfatter & Film: Begyndelser
Dagmar Teatret elsker alle de gode historier, og derfor er det med glæde at vi kan introducere vores nye koncept Forfatter & Film.
Her får vi besøg af bogaktuelle forfattere, som deler fortællinger om deres nyeste bøger. Efterfølgende kan vores gæster nyde endnu en stærk fortælling, denne gang på det store lærred i form af en nøje udvalgt film.
Arrangementet vil finde sted én gang om måneden og programmet er som følger:
Torsdag d. 15. januar kl. 18.30
Forfatter: Mattias Edvardsson
Filmen: 'Begyndelser'
Filmen: 'Begyndelser'
Mattias Edvardsson, forfatteren bag den internationale succes "En helt normal familie" – nu som Netflix-serie – er tilbage med "Gravsted", første bind i en ny, intens krimiserie.
Her tager han læseren med til 1980’ernes og 90’ernes Skåne, hvor unge politiassistent Gunni Hilding står midt i en række sager, der trækker dybe spor gennem lokalsamfundet. Inspireret af virkelige hændelser leverer Edvardsson et fængende portræt af skyld, moral og det mørke under hverdagen.
Vi glæder os til at se dig i Dagmar Teatret!