Foredrag & Film i Frederikssund: Saltstien
Kom til et spændende foredrag med forfatter Rikke Stuve i Frederikssund!
Rikke Struve er pårørende-ekspert, stifter af Futurecare, forfatter og vært på podcasten Vi er alle pårørende. Hun arbejder for at give pårørende en tydeligere stemme i både arbejdsliv og samfund, med et klart blik for, at pårørende ikke bare er en rolle, man har, men et livsvilkår, som kan ramme os alle på tværs af relationer og livsfaser.
Med afsæt i bogen Vi er alle pårørende – 12 fortællinger om retten til at være menneske – også midt i livskriser sætter hun lys på et overset, men dybt menneskeligt vilkår: at vi før eller siden står tæt på et andet menneskes sygdom, handicap eller livskrise.
Foredraget finder sted tirsdag d. 15. september kl. 18.00 og efter foredraget ser vi sammen filmen 'Saltstien'.
Vi glæder os til at se dig!