Filmperler: 'The Dressmaker'
Velkommen til Filmperler!
Det er desværre ikke altid, at alle film når rundt til alle landets biografer. Men det vil vi lave om på med Filmperler. Med Filmperler leverer vi en kritikerrost og prisvindende film, der virkelig slår et slag for både kunsten og underholdningen.
Vinder af 12 australske Oscars
Filmen 'The Dressmaker' handler om haute couture-designeren Tilly, der vender tilbage til sin australske fødeby for at pleje sin syge mor. Den lille landsby begynder hurtigt at summe af sladder om Tillys tilbagevenden. For det er ikke kun sin succes hun er kendt for. Der gemmer sig flere skeletter i skabet, og langsomt begynder de at kravle ud igen. Den stædige fashionista spilles af Kate Winslet, og på rollelisten findes også Liam Hemsworth og Hugo Weaving. Filmen vandt for bedste kvindelige hovedrolle (Kate Winslet), bedste kvindelige birolle (Judy Davis), bedste mandlige birolle (Hugo Weaving) og bedste kostumer ved årets AACTA-uddelinger (de australske Oscars). Vi inviterer til Filmperler-visning på 'The Dressmaker' d. 5. september (6. september i Herning).
(Copyright: Miracle Film)
Dato og billetpris
Visningen finder sted d. 5. september kl. 18.45 i Nordisk Film Biografer Esbjerg, Kolding, Randers, Hillerød, Nykøbing Falster og Næstved samt d. 6. september kl. 18.45 i Nordisk Film Biografer Herning. Billetter sælges til normal pris.