Filmbåndet præsenterer: Primetime
Find en forestilling nær dig her
Mandag d. 16. november inviterer filmklubben FILMBÅNDET til en særvisning af 'Primetime' i Palads!
Filmen med Robert Pattinson får ikke dansk biografpremiere og derfor er denne særvisning en enestående mulighed for at opleve 'Primetime' på det store lærred.
Vi har denne gang to sale klar til filmklubben. Vi starter i den ene sal kl. 18.20 og i den anden sal kl. 18.30, hvor der vil være introduktion af Mathias og Marius fra Filmbåndet inden filmstart.
Til dem der har lyst, mødes vi efter filmen i Galleriet i Palads, til en hyggelig snak om filmen. Her vil der også være nogle fede giveaways.
Inspireret af virkelige hændelser følger filmen Robert Pattinson som den amerikanske tv-journalist Chris Hansen, der står bag det kontroversielle tv-program 'To Catch a Predator'. Her lokker Hansen og hans hold voksne mænd, som forsøger at mødes med mindreårige, i fælder og konfronterer dem foran rullende kameraer.
Billetter koster 110 kr. (100 kr. hvis du har en BIOPLUS-profil). 'Primetime' vises med danske undertekster.
Det bliver fedt!
Vi glæder os til at se dig!