Film & Foredrag: Klassefesten 4 - Venner for livet

Kom til et sjovt foredrag med komiker Louise Lorentzen. efterfulgt af filmen 'Klassefesten 4 - Venner for livet'.  

Inden visningen af komedien ’Klassefesten 4 - Venner for livet’ inviterer vi i Falkoner Bio til et sjovt og inspirerende foredrag med komiker Louise Lorentzen.

Louise debuterede som komiker i en alder af 40. Med sig i bagagen har hun bl.a. 10 års arbejde som jurist i advokatbranchen og en skilsmisse. 

At starte forfra på flere fronter er omdrejningspunktet for foredraget, der er krydret med en hel del jokes. 

Louise bruger sin omfattende livserfaring til at underfundigt belyse udfordringerne ved det lille liv - og med et tykt lag selvironisk charme. 

Efter foredraget vises ’Klassefesten 4 - Venner for livet'. Filmen er det fjerde kapitel i den populære 'Klassefesten'-filmserie. Vennerne Andreas, Thomas og Niels er tilbage, og denne gang bliver venskabet for alvor sat på prøve, da Niels fylder 50 år.

Vi glæder os til at se dig i Falkoner Bio!

View trailer
Film & Foredrag: Klassefesten 4 - Venner for livet