Film & Foredrag: Den nye triumfbue

Denne aften inviterer vi indenfor i arbejdet med Triumfbuen gennem et personligt foredrag af Dan Tschernia, efterfulgt af visning af 'Den nye triumfbue'.

Som leder af Kultur- og Presseafdelingen på den danske ambassade i Paris var Dan Tschernia tæt på processen, da præsident Mitterrand valgte Johan Otto von Spreckelsens vision for det monument, han kaldte ”Menneskehedens Triumfbue”. 

I sin fritid filmede han Spreckelsens arbejde for DR og fik et unikt indblik i både mennesket, idéerne og symbolikken bag værket.

Med klip fra sine tv-optagelser fortæller Tschernia historien indefra – om arbejdet i Paris og om arkitekten bag det ikoniske monument. 

Det bliver en aften for alle med interesse for arkitektur, historie, film – og de historier, der gemmer sig bag de store monumenter.
 

Vi glæder os til at se dig i Falkoner Bio!
View trailer
Film & Foredrag: Den nye triumfbue