Fangalla i Imperial: The Ballad of Songbirds and Snakes
Imperial-biografen forvandles til The Capitol, når vi inviterer til eksklusiv fangalla på 'The Hunger Games: The Ballad of Songbirds and Snakes' onsdag d. 15. november!
Vi serverer kolde bobler og en lækker cupcake i foyeren, hvor skincare-brandet Lumené uddeler prøver på deres lækre produkter, og Rihannas Fenty Beauty har sin helt egen stand, så du kan få lagt en flot makeup.
Herefter rykker vi ind i salen, hvor der venter en festlig velkomst med udlodning af en lækker præmie.
Dørene åbner kl. 18.15 med filmstart kl. 19.00. Billetter koster 220 kr./billet.
Vi glæder os til at se alle Hunger Games-fans til en fantastisk galla!