European Cinema Night i DAGMAR
Dagmar Teatret er i år blevet udvalgt af Europa Cinema og Creative Europe Media, som vært for EUROPEAN CINEMA NIGHT - en særlig aften, der hylder euopærisk film!
Kom med den 5. december, når vi viser det Cannes-vindende drama CORSAGE med Vicky Krieps.
Filmen giver et moderne twist på historien om den rebelske kejserinde Elisabeth af Østrig, der efter sin 40 års-fødselsdag nægtede at visne hen som kransekagefigur…
Aftenen er ganske gratis, men kræver at man "køber" sin billet.
Aftenens program:
Kl. 18:15: Lone Friboe Garde, der er Leder af Creative Europe MEDIA Desk Denmark, byder velkommen.
Kl. 18:30: Visning af 'Corsage'.
Kl. ca. 20:30: Oplæg ved filmekspert, Ann Lind Andersen, om genfortællingen af historiske kvinder.
Kl. 21:00: Vi byder på et lækkert glas vin til kun 40 kr. i foyeren.
Europa Cinema og Creative Europe Media støtter op om et mangfoldigt filmrepertoire blandt en række udvalgte biografer i hele Europa.
Vi er stolte af at være del heraf, og ser frem til en unik aften i selskab med jer i Dagmar Teatret!