Den nye triumfbue med intro

Viborg og Johan Otto von Spreckelsen hænger sammen

Den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen, manden bag Menneskehedens Triumfbue i Paris, blev født i Viborg. I spillefilmen 'Den nye triumfbue' portrætteres han af Claes Bang, og i den anledning har vi inviteret tidligere universitetslærer og dr.phil. Inge Merete Degn til at give en særlig introduktion til filmen.

Filmen skildrer tilblivelsen af det ikoniske monument og fortæller historien om en kompromisløs arkitekt, der kæmper for sin vision i mødet med et komplekst politisk system.

Da Frankrigs præsident François Mitterrand udskriver en anonym arkitektkonkurrence for at fuldende den historiske akse mellem Louvre og Triumfbuen, vinder Spreckelsen til alles overraskelse – på trods af, at han indtil da primært var kendt for fire danske kirker og sit eget hus.

Inge Merete Degn har i mange år beskæftiget sig med fransk litteratur og kultur og har været formand for den lokale Alliance Française i 12 år. 

I sin introduktion vil hun fortælle om Johan Otto von Spreckelsens familiemæssige baggrund, hans virke og forbindelsen mellem Viborg og et af Frankrigs mest markante moderne monumenter.

Program

Kl. 17.15: Vi serverer en let forfriskning

Kl. 17.30: Oplæg ved Inge Degn, dr.phil. og tidligere universitetslektor

Kl. 18.00: Filmstart

Vi glæder os til at se jer!

View trailer
Den nye triumfbue med intro