ANDERS MATTHESENS ER KLAR MED NY FILM

Glæd dig til filmatiseringen af Anders "Anden" Matthesens børnebog 'Ternet Ninja'. Søndag d. 16. og mandag d. 17. december kan du komme til forpremiere på filmen i din lokale Nordisk Film Biograf.

Anders Matthesen er tilbage med en ny animationsfilm 14 år efter kæmpesuccesen 'Terkel i knibe' udkom. 'Ternet Ninja' foregår i det samme univers og følger drengen Aske, der er Terkels fætter. 

Aske får en Ternet Ninja-dukke af Onkel Stewart, der viser sig at være i live og dødsensfarlig. Ternet Ninja lover at hjælpe Aske med hans problemer, og til gengæld indgår Aske en pagt om at hjælpe Ternet Ninja med hans mission. 

Tidspunkt og billetter
Søndag d. 16. december kan du se filmen for 75 kr, og mandag d. 17. december kan den ses for 90 kr. Spilletiderne varierer i de forskellige biografer, og det er kun muligt at købe billetter, ikke reservere.

Vi glæder os til at se dig!