Dagmar
Klassisk biograf i hjertet af København
Nordisk Film Biografer Dagmar er en stemningsfuld og hyggelig biograf - lige ved Rådhuspladsen - som siden 1939 har vist film for filmglade københavnere. Her finder man både de store danske film, brede kvalitetsfilm samt smallere film, der bevæger sig ud over mainstream-genren. I Nordisk Film Biografer Dagmars lange historie har prominente filmskabere som Carl Th. Dreyer og Henning Carlsen siddet i direktørstolen.
Moderne sale og rummelig café
Biografen er fuldt digitaliseret og har moderne sale med komfortabel benplads. Derudover har Nordisk Film Biografer Dagmar en stor, rummelig foyer med masser af cafépladser og små kroge, hvor man kan få en god kop kaffe eller et glas rødvin inden filmen.
Er du kørestolsbruger, kontakt da venligst vores servicecenter (70 13 12 11 alle dage mellem 11.00 - 20.00), før du besøger Dagmar ifht. tilgængelighed m.v.